Salgsbetingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser til erhvervskunder
1. Anvendelse
1.1 Anvendelse. Nærværende almindelige salgs- og leverings¬betingelser gælder for alle aftaler om Nyborg Avl v/ Nikolaj Larsen, CVR-num¬mer 26003997, (”Virksomheden”) salg og levering af avlsgrise.
2. Aftalegrundlag
2.1 Aftalegrundlag. Salgs- og leveringsbetingelserne udgør sammen med Virksomhedens ”Opfordring til tilbud” og ordrebekræftelse det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af avlsgrise til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens eventuelle indkøbsbe¬ting¬elser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
3. Avlsgrise
3.1 Avlsgrise. Avlsgrisene er avlet i overensstemmelse med Topigs Norsvins retningslinjer, og er beregnet til avl i Danmark, som produktionssøer. Kunden må ikke videre sælge avlsgrisene til tredjemand eller anvende dem til andet formål.
3.2 Sundhedsstatus. Avlsgrisene SPF Sund-certificeret med sundhedsstatus rød SFF.
3.3 Ansvarsbegrænsning sygdom mv.:
3.4 Kunden anerkender og accepterer risikoen for patogener eller sygdomme i avlsgrisene, uanset om patogener eller sygdommene er til stede på salgstidspunktet eller opstår senere og uanset om disse stammer fra faciliteter ejet eller kontrolleret af Virksomheden.
3.5 Kunden er indforstået med og accepterer, at der kan ske ændring af sundhedsstatus eller konstateres sygdomme hos avlsgrisene inden eller efter levering af avlsgrisene samt at Virksomheden ikke er ansvarlig herfor. Kunden er i tilfælde af sygdom, smitte eller ændring af sundheds status mv. som kan henføres til tiden før levering alene berettiget til at hæve handlen for den pågældende leverance og kræve den erlagte købesum tilbage. Kunden har ikke andre misligholdelsesbeføjelser, herunder ikke ret til at kræve erstatning, herunder hverken for direkte eller indirekte tab, driftstab, produktionstab eller andre tab relateret til et sygdomsudbrud mv. Virksomheden er ikke ansvarlig for sygdom, smitte eller ændring af sundheds status mv. som skyldes forhold efter levering. Kunden kan i dette tilfælde ikke rette noget krav eller misligholdelsesbeføjelse mod Virksomheden.
4. Pris og betaling
4.1 Pris. Prisen for avlsgrisene fremgår af ordrebekræftelsen. Alle priser er i danske kroner og ex moms.
4.2 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer senest 8 dage efter fakturadato, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.
4.3 Forudbetaling: Virksomheden er berettiget til at kræve forudbetaling eller kræve kreditsikkerhed for handler der sammen eller hver for sig overstiger et beløb på kr. 200.000,00 + moms.
5. Forsinket betaling
5.1 Rente. I tilfælde af forsinket betaling har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 1,5 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.
5.2 Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura senest 7 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at:
(i) ophæve salget af de avlsgrise, som forsinkelsen vedrører,
(ii) ophæve salg af avlsgrise, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller
(iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1 Tilbud /ordre. Virksomhedens ”tilbud” skal betragtes som en opfordring fra Virksomheden til kunden om at afgive et tilbud/ordre. Kundens tilbud/ordre er ikke bindende for Virksomheden, og Virksomheden er ikke forpligtet til at acceptere kundens ordre.
6.2 Ordrebekræftelser. Der er først en bindende aftale, når Virksomheden sender en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelser skal være skriftlige for at binde Virksomheden.
6.3 Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på avlsgrise ikke stemmer overens med kundens ordre, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
7. Levering og transport mv.
7.1 Leveringsbetingelse. Avlsgrisene leveres Ex Works (EXW) på Virksomhedens forretningsadresse i henhold til Incoterms 2020. Risikoen overgår til kunden, når avlsgrisene er læsse på transportbilen, og transportkassen er lukket, herunder for avlsgrisenes hændelige undergang, død, sygdom mv.
7.2 Transport: Kunden søger selv for transporten, og afholder alle omkostninger forbundet hermed. Afhentning og transport af avlsgrisene skal foretages i lukkede SPF-godkendt transportbil, som overholder alle krav og retningslinjer for SPF Sunds røde besætninger. Virksomheden er berettiget til at afvise transportblev hvis den ikke kan fremvise dokumentation for at kravene er overholdt.
7.3 Leveringstid. Virksomheden leverer alle solgte avlsgrise til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse.
7.4 Undersøgelse. Kunden skal undersøge avlsgrisene ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
8. Forsinket levering
8.1 Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af avlsgrise, informerer Virksomheden kunden om dette og ny forventet leveringstid.
8.2 Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere de aftalte avlsgrise senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering herefter ikke sker inden en rimelig frist på mindst 7 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden er i så fald alene berettiget til at kræve en evt. betalt købesum tilbagebetalt. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
9. Mangler
9.1 Meddelelse. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som ikke kunne være opdaget i forbindelse med levering, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
9.2 Kunden kan i alle tilfælde ikke gøre krav gældende for handelsfejl, såsom brok, halebid, sår, halelængde, mærkning, antal mv., når der er gået 7 dage fra levering.
9.3 Afhjælpning. Virksomheden er berettiget til at afhjælpe manglen ved at foretage erstatningsleverance, hvis det sker inden rimelig tid efter at kunden har afgivet meddelelse til Virksomheden efter pkt. 9.1.
10. Ansvarsbegrænsning
10.1 Produktansvar. Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til de leverede avlsgrise, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.
10.2 Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden aldrig overstige det fakturerede beløb på den pågældende levering.
10.3 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til tab af produktion, salg, fortjeneste, tid, udgifter, herunder til sanering mv eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
10.4 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder, sygdomsudbrud i Virksomhedens besætning, ændring i sundhedsstatus af Virksomhedens besætning, myndigheds foranstaltninger, herunder men ikke begrænset til ødelæggelse af avlsfaciliteter, produktionsafbrydelse eller myndighedskrav som påvirker produktionen mv.
11. Ejendomsforbehold
11.1 Ejendomsforbehold. Den fulde ejendomsret til alle leverede avlsgrise forbliver hos Virksomheden, og i det omfang det er muligt forbliver afkom fra avlsgrisene Virksomhedens ejendom, indtil købesummen er betalt fuldt ud. Kunden forpligter sig til at opretholde og eller sikre behørig mærkning og identifikation af de leverede avlsgrise.
12. Fortrolighed
12.1 Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplys¬ninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
12.2 Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
12.3 Varighed. Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
13. Gældende ret og værneting
13.1 Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret, dog bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler, som måtte føre til anvendelse af anden ret end dansk.
13.2 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol med Virksomhedens hjemsted som værneting.




